Reddere strejkede i protest mod nedslidt station

Falck

Falck-stationen i Hjørring er nedslidt, og især køkken, baderum samt opholds- og hvilerum er i dårlig stand. Det mener stationens reddere, som onsdag morgen besluttede at nedlægge arbejdet i protest mod de dårlige forhold på stationen. Falck-ledelsen mener, at der har været tale om en kommunikationsbrist, og efter at ledelsen havde lovet at udarbejde en opdateret tidsplan for en renovering af stationen, genoptog de 70 strejkende reddere arbejdet.

Ny branchevejledning for nyansatte brand- og redningsfolk

Personalegrupper - Brandfolk 4

Brancheudvalget for Brand og Redning har udarbejdet en ny branchevejledning, som henvender sig til nyansatte brand- og redningsfolk. Vejledningen indeholder en kort gennemgang af arbejdsmiljøreglerne, praktisk information samt en omfattende tjekliste, der sikrer, at de nyansatte får en introduktion til sikkerhed og arbejdsmiljø på den nye arbejdsplads.

Holdledere må gerne køre med udrykning til brandstationen

Blink

Det er ikke i strid med udrykningsbekendtgørelsen, hvis en deltidsansat holdleder kører udrykningskørsel fra sin arbejdsplads til brandstationen for at bemande et slukningskøretøj. Men udrykningen må ikke foregå i holdlederens privatbil – holdlederen skal have stillet et udrykningskøretøj til rådighed. Det slår Justitsministeriet fast, men Beredskabsstyrelsen synes ikke, at det er en god ide at lade holdledere – eller for den sags skyld brandfolk – køre med udrykning til brandstationen.

Brandvæsenerne skal nu betale fuld pris for kurser hos Beredskabsstyrelsen

Logoer - Beredskabsstyrelsen 1

Hidtil har landets brandvæsener kun betalt for indkvartering og forplejning, når medarbejderne deltog i kurser hos Beredskabsstyrelsen. Men fra i dag stiger prisen mærkbart, da brandvæsenerne nu også skal betale for selve undervisningsdelen, hvis der er tale om ikke-obligatoriske kurser. Prisstigningerne er en følge af den politiske aftale om beredskabet i 2012.

Flertal for at stoppe med sygeplejerskebemanding af akutbil

Paramediciner

Der tegner sig et politisk flertal for at stoppe med at anvende anæstesisygeplejersker på akutbilen i Thisted, når den nuværende forsøgsperiode stopper den 1. juli 2012. På baggrund af den meget omtalte evaluering af forsøget har Region Nordjyllands forretningsudvalg indstillet til regionsrådet, at forsøgsordningen stoppes permanent, og alt tyder på, at regionsrådet på sit møde i dag vælger at følge indstillingen.

Kræmmerhaller brændte ned under storbrand

indsatser---023-00

Kræmmerhallerne på Industrivej ved Ydernæs i Næstved brændte tidligt mandag morgen ned til grunden. Næstved Brand & Redning blev alarmeret omkring kl. 3, men ved brandvæsenets ankomst var de store bygninger allerede overtændt. De to haller har blandt andet været anvendt til salg af brugte møbler, men alt gik tabt i den voldsomme brand.

Fælles KSN dækkede Giro d’Italia i Herning og Horsens

Politi - Radio 3

Afviklingen af Giro d’Italias første tre etaper i Danmark var en krævende opgave for det samlede beredskab, og hos politiet var der et stort behov for koordinering og overblik. Og selv om cykelløbet blev kørt i to forskellige politikredse, valgte politiet at koordinere hele cykelløbet fra én kommandostation, som blev placeret på vagtcentralen i Horsens.

Vil samle brandvæsen, Falck og politi under samme tag

Brandstationen i Thisted. Arkivfoto: Rasmus Skaftved

Etableringen af en fælles station for både brandvæsen, Falck og politi i Thisted rykker nærmere, og nu er kommunen klar til at udarbejde et egentligt byggeprogram. Ønsket er at få etableret en moderne beredskabsstation til erstatning for brand- og Falck-stationerne, som er af ældre dato, og politistationen, som godt nok er nyere, men som efter politireformen er alt for stor. Der er endnu ikke konkrete forslag til placeringen af stationen, men en mulighed er at overtage politistationen.

Debat: Paramedicinere er et værdifuldt præhospitalt værktøj

Paramediciner

Den nye evalueringsrapport om Region Nordjyllands akutbil i Thisted viser, at paramedicinere er et værdifuldt præhospitalt værktøj, og at anæstesisygeplejersker som samtidigt supplement til paramedicinere ikke giver nogen synergi i behandlingen af patienten. Det skriver formanden for Dansk Paramedicinsk Selskab, Morten Kelsen, i dette debatindlæg.

Nye VW Passat paramedicinerbiler til Falck i Nordjylland

materielnyt---028-00

Onsdag fik Falck leveret to nye paramedicinerbiler, som skal indsættes i Region Nordjylland. Som det også tidligere har været tilfældet i den nordjyske region, er paramedicinerbilerne ikke opbygget på de normale Mercedes-Benz ML’er. I stedet har man valgt VW Passat Variant 2.0 TDI.